Digital Markedsføring

Du skal kommunikere vedholdende og regelmæssigt om din virksomheds resultater, tilbud og ideer. Ellers ryger du i glemmebogen, og dine konkurrenter overtager dine kunder og brugere.

Med et årshjul kan jeg tilpasse din kommunikation om aktiviteter og tilbud til borgere med hjerneskade, så du fremstår attraktivt og opdateret på din hjemmeside, på sociale medier og på din eventuelle blog.

Hvad skal du gøre for at blive synlig?

Du skal blot afsætte 1,5-2 timer til det første møde, hvor vi sammen lægger en plan for din virksomheds kommunikation. Jeg stiller dig en masse spørgsmål om din målgruppe: Hvem vil du gerne have fat i? og så drøfter vi hvilken kommunikationsplatform, der passer til din målgruppe.

Hvad gør jeg for at gøre din virksomhed synlig?

Jeg lægger en plan for din kommunikation for et kvartal ad gangen. Når du har godkendt den, interviewer jeg dig til de næste to-tre opdateringer, og så skriver jeg på Facebook, LinkedIn eller på din hjemmeside. Hvor vi nu har aftalt, at du vil være synlig. Det afhænger af din målgruppe.

Overvej at lave en blog

En blog er i øvrigt en god måde at blive synlig på. Jeg kan hjælpe dig til at finde lige præcis de nøgleord, dine kunder skal finde dig på, når de søger på Google. Derefter kan vi i samarbejde lægge en kommunikationsstrategi, så din virksomheds budskaber når ud til dine kunder.

Kontakt mig for yderligere information