Digital Markedsføring

Eksisterer du ikke digitalt? Så eksisterer din virksomhed ikke. Du skal kommunikere digitalt, vedholdende og regelmæssigt, om din virksomheds resultater, tilbud og ideer. Ellers ryger du i glemmebogen, og dine konkurrenter overtager dine kunder og brugere.

Jeg kan stå for din digitale markedsføring, så du bliver synlig på det, du kan og som dine kunder efterspørger.

Et årshjul sikrer regelmæssig digital kommunikation

Med et kommunikativt årshjul kan jeg sammen med dig planlægge din digitale kommunikation.

Vi lægger en plan for et kvartal ad gangen, så du ved, hvornår du skal have aktiviteter, resultater eller tilbud klar, så vi kan kommunikere dem ud til pårørende, hjerneskaderamte eller fagfolk du gerne vil i kontakt med. Jeg kan hjælpe dig med at fremstå attraktivt og opdateret på din hjemmeside, på sociale medier og på din eventuelle blog.

Hvad skal du gøre for at blive synlig?

Du skal blot afsætte 1,5-2 timer til det første møde, hvor vi sammen lægger en plan for din virksomheds kommunikation. Jeg stiller dig en masse spørgsmål blandt andet om de nøgleord, du gerne vil findes på? Hvem er dine kunder: Hvem har du fat i? Hvem vil du gerne have fat i? Og så drøfter vi, hvilken kommunikationsplatform der passer til dine målgrupper.

Hvad gør jeg?

Jeg lægger en plan for din kommunikation for et kvartal ad gangen. Når du har godkendt den, interviewer jeg dig til de næste to-tre opdateringer, og så skriver jeg på Facebook, LinkedIn eller på din hjemmeside. Hvor vi nu har aftalt, at du vil være synlig. Det afhænger af din målgruppe.

Overvej at lave en blog

En blog er i øvrigt en god måde at blive synlig i Googles søgeresultater. Jeg kan hjælpe dig til at finde lige præcis de nøgleord, dine kunder skal finde dig på, når de søger på Google. Derefter kan vi i samarbejde lægge en kommunikationsstrategi, så din virksomheds budskaber når ud til dine kunder.

Skal vi gøre din virksomhed synlig online, så kontakt mig?