Brøndby hjælper folk retur i job efter hjernerystelse

Sådan hjælper Brøndby Kommune folk med hjernerystelse

Brøndby Kommune indså for et par år siden, at hjernerystelsespatienter var blandt en gruppe borgere, der endte på sygedagpenge og førtidspension, fordi det etablerede sundhedsvæsen ikke hjælper den patientgruppe i tide.
Det er ikke kun et problem i Brøndby, men i hele landet: Folk med senfølger efter hjernerystelse oplever at lande i ingenmandsland, efter de har slået hovedet og fået hjernerystelse. Ofte lyder rådet fra lægen: Gå hjem og tag den med ro nogle dage, men hvis hovedpine, nakkesmerter, svimmelhed, hukommelsesproblemer eller en abnorm træthed fortsætter, hvad gør man så?
De fleste steder bliver den enkelte overladt til selv at finde den behandler, der kan hjælpe. Med risiko for at ende i kløerne på fagfolk, der ikke har forstand på hjernerystelse.

Nogle får råd om at blive hjemme fra arbejde, til hovedpinen går over. De risikerer måske at vænne hjernen til at kunne klare mindre aktivitet. Andre opsøger slet ikke behandlere og tænker: Det skal arbejdes væk. Men hvordan finder man lige balancen i hverdagens gøremål?

Den hjælp får flere og flere af de ramte i Brøndby Kommune.

Jeg har valgt at skrive et blogindlæg om Brøndby Kommunes projekt “Når hjernen gør ondt,” fordi jeg – ud fra mit forholdsvis indgående kendskab til hjernerystelse – vurderer, at andre kommuner med fordel kunne lade sig inspirere af vestegnskommunens beskæftigelsesrettede tilbud til borgere med senfølger efter hjernerystelse. Forskning viser, at de ramte risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet, hvis de ikke får hjælp i tide.

Læs også: Alvorlig hjernerystelse = stor risiko for at miste job

Siden november 2019 har Brøndby Kommunes beskæftigelsesrettede tilbud,  ”Når hjernen gør ondt”, haft fokus på at hjælpe de ramte med at tackle deres senfølger, så de bedre og hurtigere kan klare at komme retur i job eller overhovedet få tilknytning til arbejdsmarkedet igen. Og det lykkes ganske godt.

Hver tredje af deltagerne er tilbage i job på fuld tid. Ca. halvdelen er kommet tættere på arbejdsmarkedet via beskæftigelsesrettet aktivitet. Det viser sig, at dem, vi får ind i et forløb hurtigt, også er dem, vi hurtigst har fået tilbage i job,” fortæller projektleder Peter Martin B. Sørensen, der også er fysioterapeut i træningsenheden i Brøndby Kommune.

”Mit drømmescenarie er, at borgere kan komme i behandling hos os allerede max 1-2 uger efter, at de har slået hovedet. Ja helst 3-4 dage efter, for så kan vi snakke med dem og vejlede dem i, hvordan de skal reagere. Noget af det værste, du kan gøre efter en hjernerystelse, er fx at lægge dig i et mørkt rum og trække gardinerne for,” siger Peter Martin B. Sørensen.

Et tilbud til nogle af dem, der falder igennem

Brøndby kommunes folder til borgere med hjernerystelseProjektet har været i gang i 1½ år. I starten var der en stor gruppe borgere, der netop havde gået op til flere år uden at få hjælp.
”Mange af dem, vi har fået henvist, fik skaden for 1-2-3 år siden. Vi har også fået nogle ind 3 måneder efter. Jeg tror den tidligste borger, vi har fået ind i træningsenheden, kom 7 uger efter sin hjernerystelse, og han er tilbage i fuldtidsarbejde,” fortæller Peter Martin B. Sørensen.
Kommunes tilbud er ikke kun rettet mod borgere, der har senfølger efter hjernerystelse. Det omfatter også borgere, der har haft en blodprop og er udskrevet fra hospital uden genoptræningsplan – og til borgere med neurologiske problemer uden påviselig årsag (dem er der få af).

Tværfaglig kommunal indsats

Endnu er det uvist, om projektet fortsætter efter 1. november 2021, men det er håbet, at tilbuddet bliver permanent.
”Denne gruppe borgere har været kastebolde i systemet i lang tid. Der er ikke et samlet behandlingstilbud i sundhedsvæsenet til de her borgere. I projekt ’Når hjernen gør ondt’ får de den helhedsorienterede og tværfaglige indsats, der gør, at de kan komme tilbage i job eller få tilknytning til arbejdsmarkedet igen,” siger afdelingsleder Pia Jeppesen Hansen, Job & Helbred i Brøndby Kommune.
Det særlige ved projektet i Brøndby er netop, at de ramte borgere kan få den tværfaglige rådgivning og behandling, som de nye Nationale Kliniske Retningslinjer for langvarige følger efter hjernerystelse anbefaler.
”Til at starte med regnede vi med at få 30 henviste, men nu er vi oppe på 50 henvisninger. Nogle har længere forløb end andre,” fortæller projektleder Peter Martin B. Sørensen, Brøndby Kommunes træningsenhed.

Henvises fra jobcentret

Nogle få borgere får adgang til træningsenhedens tilbud via hjerneskadekoordinatoren, men hovedparten af de ramte er enten helt eller delvis sygemeldte og henvises fra kommunens jobcenter, som er projektejere og dermed den del af kommunen, der finansierer projektet.
Det enkelte neurorehabiliteringsforløb kan indeholde elementer som neuropsykologisk test, fysio- og ergoterapeutisk træning, forløb hos logopæd og neurooptometrist, copingstrategier såsom rådgivning om energiforvaltning, søvn, hjælp til struktur og overblik i hverdagen, rådgivning om kompenserende hjælpemidler mm.
”Når de er henvist til os, er det os selv i træningscentret, der sætter indsatsen i gang. Vi laver den faglige vurdering og har carte blanche til at sætte et forløb i gang. Er der behov for at henvise til neurooptometrist eller en neuropsykolog, som er eksterne, skal vi ikke spørge jobcentret først,” fortæller Peter Martin B. Sørensen.

Den første samtale

Til den første samtale deltager så vidt muligt en fysioterapeut, en ergoterapeut og hjerneskadekoordinator – ud over den ramte borger selv.
”Vi er tre fagpersoner til stede, fordi vi er tre faggrupper, der skal kende til de henvistes symptomer. Opstartssamtalen afgør, hvilken individuel indsats den enkelte har brug for. Jeg er klar over, at det er hårdt for borgeren at deltage i den første samtale, hvor de også skal udfylde et spørgeskema, men vedkommende slipper for tre opstartssamtaler. Til samtalen får vi et billede af, hvad de kan og ikke kan, og så får vi også et indtryk af, hvornår de udtrættes,” fortæller Peter Martin B. Sørensen.
Efter samtalen ved teamet, hvilken indsats det giver mening at starte med.
”Vi råder selv over fysioterapi og ergoterapi her i træningsenheder, men vi har som sagt et tæt samarbejde med ekstern neuropsykolog og neuro-optometrister. Har den ramte fx problemer med at fokusere med øjnene, kan de få synstræning hos et privat firma,” siger Peter Martin B. Sørensen.
Der findes flere private neurooptometrister, der tilbyder synstræning, i hovedstadsområdet er der fx Privatsyn i Rødovrecentret og AP Synspleje i Værløse.

Synsproblemer efter hjernerystelse kan give hovedpine
Synet bør testes, hvis der er hovedpine efter hjernerystelse.

Symptomer

Mange af de ramte klager over hovedpine, og hovedpine har ofte relation til synet.
”Hvis øjnene ikke kan koordinere, så billederne fra de to øjne ikke smelter sammen til ét, er det som at se en film, der hele tiden sideforskyder. Det er utrolig ressourcekrævende for hjernen. Vi sender mange til neurooptometrist, fx hvis de er lysfølsomme og har problemer med at fokusere med øjnene,” fortæller Peter Martin B. Sørensen og uddyber:
”Nogle borgere går udelukkende til synstræning de første tre måneder. Det er et hårdt forløb, de skal i gennem, og de skal træne flere gange om dagen, men vi kan ikke rykke dem, før der kommer styr på det.” Andre har problemer med svimmelhed, mens andre igen har problemer med nakken. Nogle får hovedpine, når de træner, cykler eller på anden måde får pulsen op.
”Når det gælder dem, der får hovedpine ved at få pulsen op, laver vi gradueret konditionstræning, hvor vi finder ud af, hvor borgerens tolerancetærskel er. Det vil sige, at vi ’skubber til taget’, men ikke mere end at kroppen kan håndtere det. Vi ser, hvor meget de kan presse kroppen og lærer dem, at de skal tage en pause, når de får signal om, at det er for meget. De må gerne få hovedpine i op til et kvarter efter træningen, men derefter skal den aftage. Hvis de oplever, at hele næste dag er ødelagt på grund af hovedpine, har det været for meget,” forklarer Peter Martin B. Sørensen.
Det handler om at genvinde så stor en del af den kropslige funktionalitet, som den ramte havde før hjernerystelsen.
Peter Martin B. Sørensen fortæller, at træningsenheder også henviser nogle af de ramte til en neuropsykolog, som kommunen samarbejder med:

”Ja, vi henviser fx borgeren til udredning hos neuropsykolog, hvis vi fx ser, at de ikke kan koncentrere sig eller ikke kan kapere at snakke mere efter 40 minutter, fordi de er udtrættet. Det kan være, at de selv giver udtryk for, at hukommelsen ikke er, som den har været. At de før i tiden kunne huske 100 opskrifter i hovedet, men nu skal de slå op hver gang, de laver mad. Eller de glemmer, hvad de skal købe ind, når de går ned for at handle.”

Hver 3. er tilbage i job på fuld tid

En foreløbig evaluering af Brøndbys resultater viser gode takter. Ikke mindst i lyset af, at mange af de henviste borgere havde gået med deres symptomer i flere år, inden de fik rådgivning om, hvordan de skulle tackle senfølgerne.

Hver tredje af borgerne er tilbage i job på fuld tid. Ca. halvdelen er kommet tættere på arbejdsmarkedet via beskæftigelsesrettet aktivitet,” fortæller Peter Martin B. Sørensen.

Helt præcis har træningsenheden afsluttet 21 borgeres forløb, heraf er 7 raskmeldt og tilbage i job på fuld tid. 9 er begyndt en beskæftigelsesrettet aktivitet i form af virksomhedspraktik/afklarings- eller udviklingsforløb. 2 er tilkendt seniorpension, 1 har fået førtidspension, 1 afventer yderligere behandling i sundhedssystemet og 1 er flyttet.
Peter Martin B. Sørensen håber på, at projektet på sigt kan få borgerne henvist direkte fra lægen.
”Kan vi få dem henvist kort efter hjernerystelsen, kan vi måske nøjes med at have en enkelt samtale, måske 2 eller 3 samtaler, så slipper vi for lange sygemeldinger. Og vi slipper for lange forløb hos os. Der er selvfølgelig nogen, der vil få lange forløb. Men målet er, at det gerne skulle blive færre, hvis vi tidligt vejleder dem i, hvordan de kan skubbe til tolerancetærsklen for, hvad de kan klare.”

Ikke alle kommuner har et tilbud

Hjernerystelse kan give ondt i hovedetPå landsplan viser undersøgelser, at hver tredje af de 25.000 personer, der hvert år får konstateret hjernerystelse på hopitalet, har senfølger et halvt år efter. Symptomer kan være mange og individuelle, men mange lider af hovedpine. Nogle bliver lys- og lydfølsomme. Andre får, hukommelsesproblemer. Og de fleste oplever en mental udtrætning og enorm træthed, der kan være invaliderende, hvis man ikke lærer at tackle den.
Langt fra alle læger eller kommuner ved, hvordan de skal undersøge og samle de patienter op, så den rystede hjerne får det bedre.

Tager afsæt i viden om hjernerystelse

I Brøndby gør de foreløbig en indsats, der ikke kun udfylder det hul i velfærdssystemet, der efterlader borgere med hjernerystelse som deres egne sundhedskoordinatorer, men indsatsen på vestegnen forekommer at tage afsæt i en samlet faglig viden om hjernerystelse – med indsigt i, at forskning anbefaler en tidlig og tværfaglig indsats.
”Hvis vi ikke selv kan klare opgaven, sender vi borgere videre til rehabiliteringsinstitutionen BOMI, der nu hedder Cervello, eller til Center for Hjerneskade, men hvis  ikke vores eget tilbud har kompetencerne, så er det det, vi benytter. Det er også billigere, men det handler ikke om, at vi kun kigger på kroner og ører,” siger Pia Jeppesen Hansen.

Målet er…

På spørgsmålet om, hvad målet med projektet er, lyder svaret fra projektleder Peter Martin B. Sørensen:
”Målet er tosidet. Først og fremmest, at borgerne får et så højt funktionsniveau som muligt, så de kan vende tilbage til den hverdag, de gerne vil have. Og forhåbentlig kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ved at få et forløb hos os er det også målet, at sagsbehandlingstiden i jobcentret bliver afkortet, fordi det hurtigt bliver afklaret, om – og hvordan – de kan komme tilbage i job – evt flexjob. Mens andre får afklaret, at de skal på seniorpension eller førtidspension,” lyder det fra projektleder Peter Martin B. Sørensen fra træningsenheden.
Fra Jobcentrets afdelingsleder og projektejer lyder det:
”For os er det ene langsigtede mål er at få færre borgere på overførselsindkomst. Det andet er, at vi får afkortet borgernes sygemeldingsperiode, og at de opnår tilknytning til arbejde langt hurtigere og tidligere i forløbet. Desuden får de nogle helt konkrete redskaber til at takle hverdagen. Det gør samtidig, at deres livskvalitet bliver større,” afdelingsleder Pia Jeppesen Hansen, Job og Helbred i Brøndby Kommune.

Min efterkommentar

Som fagjournalist med speciale i at formidle om hjerneskade og hjernerystelse er jeg helt med på, at det kan diskuteres, hvilken lovgivning hjernerystelsespatienter skal have hjælp efter. Man kan indvende, at Lov om Aktiv Beskæftigelse, som Brøndby Kommune benytter, kun tilgodeser dem, der vurderes at have mulighed for at komme tilbage i job – eller dem, der er i job. Diskussionen bliver blandt andet rejst i en rapport fra Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutter, DTHS, der har kortlagt centrenes hjernerystelsestilbud (PCS-tilbud, Post Concussion Syndrome-tilbud).

MIN MENING er, at alle borgere, der slår hovedet, bør få hjælp til at komme videre efter en hjernerystelse. Jeg mener derfor, at der er brug for at indføre en hjernerystelsespakke. En pakke, der lige som kræftpakken sikrer, at lægen henviser mennesker med hjernerystelse til udredning hos fagligt velfunderede tværfaglige behandlere med viden om hjernerystelse.

Læs også Indfør en hjernerystelsespakke ala kræftpakken

Hvis du ikke bor i Brøndby Kommune

Har du senfølger efter hjernerystelse? Og har din kommune ikke et tilbud til dig, kan du fx kontakte et kommunikationscenter under Dansk Tale og Høre Institut, DTHS i din region. En del af dem har den tværfaglige udredning og behandling, som mange ramte har brug for. Hvis centret vurderer, at du har brug for et forløb, søger kommunikationscentret din kommune om at finansiere forløbet til dig.

Eller tjek:

 Hvor får jeg hjælp efter hjernerystelse

******************** ****************************** *************************** ******************************

© Tegnet betyder, at jeg har copyright på dette blogindlæg. Hvis du ønsker at kopiere eller på anden måde videreudnytte hele teksten, skal du spørge mig først.
Du må gerne dele et link til hele indlægget på sociale medier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *