Få indsigt i det at leve et liv med hjerneskade og hukommelse på lavt blus

Af skade bliver man klog

Er du sygeplejerske, læge, jobkonsulent, hjemmehjælper eller pårørende til en hjerneskaderamt, kan du glæde dig til at læse Per Leths bog “Af skade bliver man klog”  – en guide til at leve med en hjerneskade, for det er en super velskrevet og interessant bog.

Per Leth har selv erfaring med at leve med en hjerneskade. I bogen beskriver han, hvordan det er at have mistet korttidshukommelsen. Det gør han fantastisk godt.
bogen er så informativ. Med gode sproglige billeder, der fænger. Med humor og stor faglig indsigt. Og formuleret, så enhver forstår præcis, hvordan det er at leve med en mindre hjerneskade. Samtidig får læseren tip til, hvordan man som hjerneskaderamt får en hverdag til at fungere både for sig selv og familien.
Bogen er så velskrevet, at jeg næsten ikke kunne slippe den, før sidste side var vendt.

Tag fx dette sproglige billede:

Når hjernen er bombet

“Forestil dig, at Danmark var blevet sønderbombet under en krig, og at halvdelen af alle vejene var spærrede. For at komme fra by til by kunne man ikke længere køre den direkte vej, men i stedet køre store omveje… trafikken vil blive påvirket… der vil opstå kødannelser overalt. Fødevarer vil få svært ved at blive transporteret ind til butikkerne. Containere fra udlandet vil hobe sig op i havnene. Aktiviteterne i landet vil blive lammet, og der vil opstå kaos, indtil der bliver skabt overblik over skadens omfang. Selve genopbygning og reetablering af vejene vil i starten gå langsomt, fordi materialer, maskiner og mandskab ikke kan komme hurtigt frem og tilbage.”

Krigssituationen giver mig et eminent billede af, hvordan det er at få en erhvervet hjerneskade. Hjernen er blevet sønderbombet. Måske af en blodprop, en drukneulykke, et trafikuheld eller et hjertestop. Det netværk af neuroner, der tidligere lod informationer strømme hurtigt gennem hjernen, er ødelagt. Nu forestår et kæmpe arbejde med at genetablere de tabte funktioner – og finde omveje uden om skaden i hjernen, så livet kan leves på nye vilkår.

Test hjernen for at kende din udfordring

Det er præcis den genopbygning af hjernen, Per Leths bog handler om. Han skriver (for-)billedligt om den rejse,  han selv har taget, fra han fik sin hjerneskade:

Genopbygningen er “som en rejse i et fremmed land, du ikke har besøgt før.” I den situation er det en god ide at vide præcist, “hvor man er og nogenlunde, hvor man gerne vil hen, for så er det meget lettere at lægge planer for transporten.

Per Leth er meget systematisk. For at vide, hvor han selv stod efter skaden, og hvilken opgave han stod foran, fik han udarbejdet en WAIS-test hos en specialpsykolog. Den tester intelligens og kognitive funktioner. Testen viste, at det meste af hans hjerne fungerede som en normaltbegavet med undtagelse af én enkelt ting. Arbejdshukommelsen – også kaldet korttidshukommelsen – var på niveau med et 5-årigt barn. Dvs. den var cirka halveret. Netop den senfølge oplever mange hjerneskaderamte.

Arbejdshukommelsen er fænomenal til at bearbejde og jonglere med informationer, men den er ret elendig til at huske. Faktisk kan den kun fastholde en lille mængde information i få sekunder. Der er således ikke ubegrænset plads. Når ny information kommer ind, skubbes den gamle information ud efter first-in, first-out-princippet, forklarer Per Leth.

Arbejdshukommelsen spændvidde er central for alt
En normal voksen hjernes arbejdshukommelse har en spændvidde på cirka 7-9. Hos et barn på fem år er der kun 3-4 enheder. Arbejdshukommelsens spændvidde er afsindig vigtig, for den afgør, om du husker, hvad du er i gang med, eller hvad en anden siger til dig. Altså spiller den ind i masser af dagligdags aktiviteter.

Bogens mange illustrative eksempler på arbejdshukommelsens funktion gør et stort indtryk på mig som læser. For uanset om du er journalist og interesserer dig for om hjerneskade, er pårørende til et familiemedlem med begyndende Alzheimers demens eller er ægtefælle til en person, der har fået en blodprop i hjernen, er mange af bogens budskaber uundværlige, for det er – som Per Leth påpeger – ikke alene den ramtes ansvar at komme videre. Det er også omgivelsernes. De pårørendes.

Hold pauser og drop unødige sætninger

Alene det at vide, hvordan du taler til personer, hvis spændvidde i arbejdshukommelsen er reduceret, gav mig stof til eftertanke. Per Leth giver et eksempel i bogen, hvor en pårørende beder den hjerneskaderamte om at tage en liter mælk med hjem fra byen.

“Når du alligevel er i supermarkedet, kan du så ikke lige se, om de har fået grydesvampe, for dem skal jeg snart bruge. De plejer at ligge ved siden af kølemontren over for frugt og grønt. Jeg ved ikke, om vi også skal have benzin på bilen, og glem nu ikke, at vi skal til tante Annas fødselsdag i eftermiddag!”

Alt dette kan siges på under ti sekunder. Men gad vide om hovedpersonen husker mælken? spørger Per Leth.
Sagen er, at spændvidden i den ramtes arbejdshukommelse ikke er tilstrækkelig stor til at sortere unødig støj og information fra og gemme det vigtigste budskab: At købe mælk. Efter blot 5 sekunder slettes de første sætninger, fordi de nye sætninger presser sig på bagfra, forklarer Per Leth.
Som pårørende eller sundheds-professionel, der taler til hjerneskaderamte kan du med fordel gøre det, at du holder en lille pause, “mens arbejdshukommelsen får stuvet mælken ned på lageret”, hvor langtidshukommelsen har plads til at huske beskeden om at købe mælk.

Jeg tænker på dit eksempel Per, hver gang jeg taler med en ældre dement dame, som jeg hjælper. Og ja, det er et godt råd.

Læs bogen og blive klogere

Der findes masser af måder at optimere arbejdshukommelsens spændvidde på, og bogen er rig på eksempler, der gør dig klogere på det at leve med en hjerneskade. Per Leth formår tilmed at gå i dybden og forklare samspillet mellem arbejdshukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne og langtidshukommelse på en måde, der giver mening og er konstruktiv – uden at blive banal.

Et af bogens råd lyder: Når du ønsker at benytte arbejdshukommelsens fulde spændvidde, skal du anstrenge dig meget. Du skal rette din fulde opmærksomhed mod det, du har med at gøre – og kun det. Hvis du i dette korte tidsrum, hvor tingene befinder sig i arbejdshukommelsen, ikke har nået at scanne og bearbejde informationerne, går de simpelthen tabt. Det gælder for os alle sammen. Hvis vi multitasker, dvs gør mange ting på een gang og ikke er i nuet, så risikerer vi at glemme, hvor vi lægger briller og nøgler. For hjerneskaderamte kræver det konstant opmærksomhed på det aktuelle gøremål, og det kan man øve.

Jeg elsker bogens humor

Selv om emnet er alvorligt, er bogen spækket med humoristiske afsnit med interessante forklaringer og enkelte velanbragte politiske pointer. Således leverer Per Leth en morsom og velformuleret kritik af den eksisterende arbejdsmarkedspolitik med arbejdsprøvninger, der skal få hjerneskaderamte (og andre sygdomsramte) retur i arbejde:

“For at glæde omgivelserne har nogle eksperimenteret med at genopbygge hjernen og samtidig passe et almindeligt arbejde. Vi taler således om at forsøge at opnå dobbelt fart med halv motorkraft. I den politiske verden kaldes den slags eksperimenter for arbejdsprøvning.”

Det er bare ét af mange eksempler på bogens interessante og velformulerede budskaber, der sætter hjerneskaderamtes liv i perspektiv. Den bliver du klog af at læse.

Bogen får min varmeste anbefaling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *