Hver 4. viser tegn på depression fem år efter hjerneskade

Depresssion hos hjerneskaderamte

Får du en hjerneskade, risikerer du at blive socialt isoleret og få en depression efter nogle år. Den psykologiske rehabilitering halter. De ramte har brug for støtte til at rekonstruere deres identitet og hverdag i familien, viser et dugfriskt nyt dansk forskningsprojekt.

Lektor pg ph.d. Chalotte GlintborgHvad hjælper det, at vi lykkes med at genoptræne den hjerneskaderamte borger, så han bliver i stand til at gå, hvis han sidder hjemme i sin stol og er deprimeret, fraskilt og socialt isoleret.
Lidt karikeret måske, men hovedpointen i lektor og ph.d. Chalotte Glintborgs oplæg på VISO-konferencen i Nyborg var ikke til at tage fejl af: Det er på høje tid, at de professionelle, der træner og rehabiliterer hjerneskaderamte, også har øje for den psykologiske rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade.
”Der er så meget fokus på, at folk skal være selvhjulpne rent fysisk, fordi det betaler sig økonomisk, men vi glemmer den psykologiske dimension i rehabiliteringen. Lad os få mere fokus på den psykologiske rehabilitering,” sagde Chalotte Glintborg i sit oplæg ”Objekt eller menneske” på årets VISO-konference i Nyborg for nylig.

Ny forskning: Tegn på depression fem år efter skaden

Chalotte Glintborg lavede for nogle år siden en ph.d. med titlen ’Grib Mennesket’ om de psykosociale følger ét år efter hjerneskaden – en ph.d., der undersøgte den rehabilitering, der tager hånd om de ramtes psykologiske og sociale følger af hjerneskade.
Nu har hun – som en af de få forskere i verden – undersøgt de psykosociale langtidsfølger fem år efter skaden. Resultaterne viser, at vi halter bagud med den psykologiske og sociale rehabilitering:
Hver 3. borger med erhvervet hjerneskade viste tegn på depression ved udskrivning. Efter et år viste endnu flere tegn på depression. Det skyldes formentlig, at den ramte er blevet konfronteret med skadens følger i hverdagen.
”Efter fem år er der et lille fald, så ’kun’ hver 4. borger med erhvervet hjerneskade viser tegn på depression, men husk på: Til sammenligning har kun 2,3 % af befolkningen depression,” påpegede Chalotte Glintborg, der er lektor i rehabiliteringspsykologi på Aalborg Universitet.

Uventet stor fysisk fremgang

Lidt overraskende for mig var det, at hendes forskning kan påvise, at den fysiske genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade er blevet så god, at de ramte faktisk kan klare sig meget bedre, end de professionelle behandlere forudså muligt lige efter skaden. Eller som en af deltagerne i forskningsprojektet siger: ”Alt det jeg fik at vide, jeg ikke kom til at kunne, det holdt ikke”.
De professionelle behandlere skal derfor være varsomme med at forudsige, hvad borgere med erhvervet hjerneskade kan forvente af fysiske fremskridt, lød det fra Chalotte Glintborg.
”Der er i hvert fald en diskrepans mellem de små fremskridt borgerne bliver ved med at opleve i deres fysiske formåen og det, de i starten får at vide, at de ikke skal forvente at komme til at kunne,” påpegede hun og pegede i samme åndedrag på, hvor vigtigt det er for borgeren at bevare håbet for fremtiden.

Håbet er vigtigt at bevare

Netop dét at bevare et håb for fremskridt er nemlig afgørende for de ramte borgeres rehabiliteringsproces. ”At fjerne håbet kan være værre end selve hjerneskaden,” sagde Chalotte Glintborg og fortsatte:
”Tager vi håbet væk, fjerner vi også motivationen for at genoptræne. Håb skabes ved at udforske muligheder for den fremtid, som den ramte ønsker sig nu. I rehabiliteringen er det derfor en opgave for de professionelle at arbejde sig i retning af borgerens håb og drømme om fremtiden,” konstaterede hun.

Flere oplever social isolation

Selv om de ramte oplever fysisk fremgang med tiden, bliver de til gengæld mere isolerede rent socialt, kan Glintborg påvise i sin undersøgelse af de ramte 5 år efter skaden. Venner falder fra. Ægtefolk bliver skilt.
”Jeg ser en diskurs, hvor hverdagsrehabilitering bliver forklædt som selvhjælpstræning. Men hvad nu hvis den eneste sociale kontakt, borgeren har, er den bostøtte, der kom og hjalp med indkøb? Når vi primært har fokus på den fysiske rehabilitering, risikerer vi at overse den sociale rehabilitering med det resultat at familier, der rammes af hjerneskade, risikerer social isolation, ” sagde Charlotte Glintborg.

Identiteten skal rekonstrueres

”Min undersøgelse viser, at borgere med erhvervet hjerneskade har brug for støtte til at redefinere deres familierolle – og brug for hjælp til at redefinere deres identitet,” understregede hun og illustrerede det med en af deltagerne i undersøgelsen. Lad os kalde hende Mette.
Lige efter skaden oplever Mette ikke tegn på depression. Hun mærker heller ikke de store fysiske skader. I hendes selvforståelse er hun ’let ramt’.
Efter et år er der dukket fysiske følger op. Der er kommet en rampe op foran huset, så hun bedre kan komme ind og ud af huset. Hun har også en brændende fornemmelse i kroppen. Men nok så vigtigt er det, at hun rent psykisk er meget påvirket, for hvem er Mette nu? Vil venner og familie fortsat se hende, som hun var? Hvem er den nye Mette? I den psykologiske test scorer Mette nu positivt på spørgsmål, der indikerer, at hun har depression og nedsat livskvalitet.

Behov for psykisk støtte

Fem år efter skaden viser det sig, at Mette stadig har svært ved at forlige sig med følgerne af skaden. Hun bliver hurtigere træt og kan ikke det, hun kunne før skaden.
Hun oplever, at folk tager hensyn til hende, men hun føler, at hun mister så meget socialt, fordi hun må hvile sig mange gange og derved går glip af socialt samvær, hvilket er svært for Mette.

”Vi er kommet langt med den fysiske genoptræning, men der er behov for, at vi får mere fokus på den psykosociale side, hvis vi vil påberåbe os at arbejde helhedsorienteret,” pointerede Chalotte Glintborg, der er ansat på Aalborg Universitet.

Ny ph.d. får fokus på det psykosociale

Universitet har i samarbejde med Neurocenter Østerskoven netop fået en bevilling til en ny ph.d., der skal undersøge, hvilken effekt en målrettet psykosocial indsats har på depression, angst, livskvalitet, mv.  Undersøgelsen kommer til at foregå på Neurocenter Østerskoven ved Hobro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *