Vejlefjord realitetstester og udvikler hjerneskadede unges drømme til livet via STU-forløb

Afdelingsleder Astrid Riber Ny Fjordbo

Unge med erhvervet hjerneskade drømmer om at få deres gamle liv tilbage fra før skaden, men skaden spænder ben. Et Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb (STU) på Ny Vejlefjords ungdomsafdeling, Ny Fjordbo, bidrager blandt andet til at afklare hjerneskaderamte unges realistiske fremtidsmuligheder.

Her møder de unge til undervisningen, før de skal. De vil gerne undervises meget. Hvis vi har undervisning fra kl. 9 til 10, så er de her kl. 8.45, og vi kan næsten ikke få dem ud ad døren igen,” fortæller neuropædagog Jens Nyland Marcussen på Ny Fjordbo.

De unge higer efter at få deres gamle liv tilbage fra før skaden. De vil gerne på gymnasiet ligesom deres kammerater. Derfor sidder de klar i undervisningslokalet før tid, oplever lærer Anders Kromann og neuropædagog Jens Nyland Marcussen, der står for undervisningen af hjerneskaderamte elever på Ny Fjordbo.

Jeg sidder til en temadag om STU, Særligt Tilrettelagt Uddannelse, på Vejlefjord Rehabilitering. Personale fra Ny Fjordbo fortæller, hvordan de arbejder med unge, der har fået hjerneskade, så de kommer videre i livet.

På temadagen skal undervisere, afdelingsleder, ergoterapeut, neuropædagog og landets vel nok mest vidende konsulent om STU, Steffen Jensen, i løbet af dagen udvide mine og de øvrige deltageres indsigt i det særlige uddannelsesforløb, STU. En af mange pointer, jeg hæfter mig ved, er, at det er en fordel for unge hjerneskaderamte, at de kan bo på Ny Fjordbo, mens de tager et STU- forløb, for det vil kræve alt for meget af unge hjerneskaderamtes sparsomme energi, hvis de skal bruge en time på at transportere sig til og fra undervisningen på STU hver dag. Nedenfor kommer jeg tilbage til, hvordan Ny Fjordbo arbejder med hjerneskaderamte på STU. Men hvad indebærer en STU egentlig?

Forsiden af evaluering af STUHvad er STU?

Det står også hurtigt klart for mig, at STU i virkeligheden ikke er en egentlig uddannelse i gængs forstand. Et gennemført STU-forløb giver fx ikke kompetence i form af adgang til andre uddannelser. Dog viser en evaluering af STU, at ca hver 4.-5. STU-elev går videre til anden uddannelse eller beskæftigelse.

STU – et individuelt tilrettelagt forløb

STU er et individuelt tilrettelagt, 3-årigt udviklingsforløb for de unge, der ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser, som det også fremgår af Undervisningsministeriets hjemmesideIfølge konsulent Steffen Jensen er 2/3 af de kvindelige STU-elever generelle indlæringsvanskeligheder, mens 41 % af drengene henvises pga udviklingsforstyrrelser. Flest drenge bliver henvist til STU. De udgør 2/3 af eleverne, mens kvinderne tæller den sidste tredjedel. Reelt er det i praksis primært et tilbud til etnisk danske unge. Der er meget få unge med indvandrerbaggrund blandt eleverne på STU.

De unge har typisk slået hovedet

På Ny Fjordbo oplever personalet, at de i stigende grad får unge, der ikke kun har erhvervet hjerneskade, men også psykiatriske diagnoser oveni. Hjerneskaden er ofte sket ifm en ulykke, hvor den unge har slået hovedet alvorligt. Nogle unge får først bevilget STU- eller rehabiliteringsophold to-tre-fire år efter skaden. Andre unge kommer til Ny Fjordbo få måneder efter. Der er plads til 12 unge ad gangen. I øjeblikket er 5 af dem i gang med STU-forløb. En enkelt har afsluttet forløbet og er blevet STU-student.

Dagsskema styrer hverdagen

Et STU-forløb på Ny Fjordbo er – ligesom et rehabiliteringsforløb – lagt i faste rammer. Den enkelte unge har et dagsskema, der skal bidrage til at skabe en forudsigelig struktur på dagen. Netop det med at få overblik over dagens gøremål kan være en af udfordringerne for hjerneskaderamte unge.
De unge og deres pårørende er med til at bestemme mål og delmål med opholdet på Ny Fjordbo. Selve undervisningen udgør max 2 timer om dagen, men det er individuelt, hvor meget undervisning den enkelte kan klare.
De færreste kan klare undervisning hver dag, og vi tager hensyn til dagsformen. Har den unge fx været hjemme til familiefest i weekenden, skal han eller hun ikke deltage i undervisning om mandagen,” fortæller lærer Anders Kromann.
En helt særlig træthed er en af de mange udfordringer, unge med hjerneskade generelt slås med. Derfor gælder det for alle unge på Ny Fjordbo, at der er middagspause på 1,5 time hver dag. De har brug for hvile midt på dagen. Og der skal være ro kl. 22. Og ellers er dagen inddelt i blokke med diverse træning (social, kognitiv og ADL-træning, dvs. træning i Almindelig, Daglig, Livsførelse) og undervisning.

Træning, behandling og undervisning

Afdelingsleder Astrid Riber Ny Fjordbo
Afdelingsleder Astrid Riber, Ny Fjordbo

De unge bor på institutionen i de tre år, forløbet varer, og det er ifølge personalet en stor fordel, fordi de unge støtter hinanden. “Det bidrager til at opbygge deres identitet, at de bor sammen med andre unge, der har tilsvarende udfordringer,” fortæller Ny Fjordbos afdelingsleder Astrid Helene Riber.
Et STU-forløb på Ny fjordbo kan betragtes som et integreret undervisnings-, behandlings- og rehabiliteringsforløb for unge med erhvervet hjerneskade.
“Vores mål er generelt at yde den enkelte læring, udvikling og mest mulig selvstændighed“, fortæller ergoterapeut Trine Helletoft Pedersen.

De ansatte på Ny Fjordbos bodel og undervisere arbejder tæt sammen. Samarbejdet kan handle om at lære de unge en hverdagsaktivitet som fx at styre et madbudget. Bodelens personale lægger i samarbejde med den unge en madplan. Lærerne underviser så i at udregne, hvor mange retter man kan lave for et bestemt beløb. Mens bodelens personale står for den mere praktiske del af træningen såsom: Hvordan køber man ind? Hvordan huske at få det hele med? Selve madlavningen udgør den kognitive træning i at huske de enkelte delprocesser i at lave selve menuen. Og inden da kan det være nødvendigt at korrigere den unges ønske til menuen, fordi den er for kompliceret at overskue for den unge.

De unge har brug for at prøve sig selv af. Ikke to er ens i den afprøvning. Men generelt har vi fokus på, at der skal være en overføringsstrategi, så det, de lærer her, kan bruges, når de flytter herfra og til et bosted“, fortæller en af de ansatte på Ny Fjordbo.

Praktik som led i STU

Nogle unge kommer i praktik VejlefjordNogle af STU-eleverne kommer i praktik, men med tre kilometer til nærmeste busstoppested, er det lidt af en udfordring. Derfor har Ny Fjordbo etableret praktikplads til de unge i spabadene på Vejlefjord, hvor en af pigerne pt er i praktik. Ny Fjordbo har også en aftale med en lokal automekaniker, der er villig til at tage de unge i praktik. Men det er ikke praktikken der fylder i hverdagen for de hårdest ramte unge. Det er i højere grad arbejdet med at skabe en ny identitet og lære at leve så selvstændigt et liv som muligt med en skadet hjerne.

Individuelle resultater

For enkelte bliver det muligt at bo i egen lejlighed efter et ophold på Ny Fjordbo. Andre kommer videre til bofællesskab med støtte. Men fælles for alle er, at Ny Fjordbo bidrager til at afklare, hvordan den unges realistiske fremtidsmuligheder tegner sig. Den unge får hjælp til at komme videre i livet, hvad angår bolig, beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse.

STU kan være en del af den afklaring, da det er en uddannelse til det liv, den enkelte kan magte. Og STU-elever har generelt stor glæde af forløbet, viser en evaluering af uddannelsen, omtalt i et andet blogindlæg. Hver anden af de unge, der fuldfører en STU, oplever, at de er blevet bedre til at klare sig selv i hverdagen. For de mest udsatte og sårbare unge er det et vigtigt mål.

 

 

One thought on “Vejlefjord realitetstester og udvikler hjerneskadede unges drømme til livet via STU-forløb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *