Hjerneskaderamte børn bør retestes jævnligt, fordi de vokser sig ind i skaden

Følgerne af en akut opstået hjerneskade hos et barn viser sig ikke med det samme. Ofte kan der gå måneder, ja op til år efter ulykken, blodproppen, iltmanglen eller hvad der nu har forårsaget hjerneskaden, før skadens følger viser sig. Derfor skal børn og unge retestes og tilbydes rehabilitering for skadens følger flere gange under opvæksten. Men det tilbud får ikke alle de ramte børn og unge.

Det var en af de pointer, der fæstnede sig i min hjernebark, da jeg for nylig gik hjem fra en temadag om børn og unge med erhvervet hjerneskade. Det vil sige en hjerneskade, der opstår akut som følge af en ulykke eller sygdom i hjernen.

“Vi vil gerne have børn og unge med erhvervet hjerneskade i rehabilitering tidligere, end vi gør i dag. Nogle gange oplever vi, at de unge først kommer til os, når de har ligget et til to år på sofaen. Det er spildt børne- og ungeliv.”

Med den opfordring skød centerchef Anne Lindøe fra Hjerneskadecenter Virum den velbesøgte temadag om børn og unge med erhvervet hjerneskade i gang. Over 100 deltagere  fra kommuner og hospitalsafdelinger fra hele Sjælland kom til Hellerup for at deltage i temadagen, arrangeret af Hjerneskadecenter Virum. Centret hed indtil 1. maj Børneungecenter for Rehabilitering, men har skiftet navn. Hjerneskadecenter Virum tilbyder højt specialiseret rehabilitering til børn, men de færreste kommuner har et beredskab til at støtte børn og unge med hjerneskade, som jeg tidligere har skrevet et blogindlæg om.

“Vi kan også gøre en forskel for de børn, der udskrives med en genoptræningsplan på avanceret niveau,” sagde hun, inden hun gav ordet til privatpraktiserende børneneuropsykolog Käte From, der skulle holde oplæg om erhvervet hjerneskade i et udviklingsperspektiv.

Rehabiliter børn og unge tidligt

Käte From kom undervejs i sit oplæg med en række argumenter for, hvorfor det er vigtigt både at sætte tidligt ind, rehabilitere intensivt og løbende reteste børn og unge for følger efter erhvervet hjerneskade. Det er blandt andet, fordi “børn vokser sig ind i skaden,” som hun sagde.

“Faktisk bør børn og unge retestes indtil midten af 20’erne. Først da er hjernen færdigudviklet,”
sagde børneneuropsykolog Käte From.

Hun sammenlignede barnets udvikling med et hus under opbygning. Når barnet får en hjerneskade, svarer det til, at husets fundament får en skade. Dermed bliver husets bærende konstruktioner let skæve. På samme måde risikerer barnet at udvikle sig skævt, hvis der ikke tidligt sættes ind med kompenserende strategier, der kan understøtte de beskadigede konstruktioner i hjernen.

“Det er ofte først efter 6-12 måneder, at skadens omfang for alvor går op for barnet eller den unge og deres omgivelser”, påpegede Käte From.

På temadagen kom det frem, at børn og unge ikke automatisk får tilbud om at blive retestet kognitivt og fysisk. Dermed får en del børn og unge ikke den løbende rehabilitering, som den enkelte kan have brug for i takt med, at barnets og den unges hjerne udvikler sig.

Forebyg negativ selvopfattelse

En vigtig pointe i Käte Froms foredrag var, at fagfolk kan bidrage til at forebygge, at et barn med erhvervet hjerneskade får en uhensigtsmæssig tilpasning til sin nye hjerne, fx en negativ selvopfattelse eller fejlagtig erfaringsdannelse. Det sker, hvis barnet ikke får den nødvendige indsigt og støtte til at tackle sin skade. Barnet danner da negative erfaringer om sig selv fx på grund af omgivelsernes reaktion og påvirkning.

“Hvis et hjerneskadet barn er 5 år og ikke taler lige så godt som de andre 5-årige. Hvordan reagerer de andre børn så? Eller hvad hvis man som barn bliver enormt hurtig træt og går glip af børnefødselsdage eller ikke kan gå til fodbold? De oplevelser vil præge barnets udvikling, fordi barnet får en helt anden erfaringsdannelse end andre børn. Følgevirkningerne af en skade på et barn kan altså blive meget værre for et barn, når skaden sker tidligt, fordi barnet er afhængig af – og bliver påvirket af – sine omgivelser og miljøet i sin udvikling,” sagde Käte From.

Primære og sekundære skader

For mig var det interessant at høre mere detaljeret, hvad der sker, når et barn slår hovedet. I fagsprog kaldet traumatisk hjerneskade.

Selve hjerneskaden ved et slag mod hovedet kan give både primære og sekundære skader. Käte From forklarede, at de primære skader direkte skyldes slaget, der fx kan forårsage brud, overrevne axoner og blødninger i hjernen. De sekundære følger er indirekte følger af slaget og kan forårsage væskeophobning i hjernen, øget tryk i hjernen og iltmangel.

“Når axonerne i hjernen knækker, får man det, der hedder diffus axonal skade. De skader er ofte de mest alvorlige ved hovedskader men også nogle skader, der er svære at få øje på ved scanninger. Derfor kan man få en scanningsbeskrivelse, der ikke ser særligt alvorligt ud, men det viser sig, at de sekundære effekter kan blive langt mere alvorlige, end først antaget, fordi der er en række små vidtspredte forandringer i hjernen”, sagde Käte From.

Tidligt er bedst, men aldrig for sent

De sekundære følger af en hjerneskade kan ifølge Käte From blive ret omfattende. Hvis ikke barnets hjerne bliver stimuleret rigtigt på afgørende tidspunkter, kan der på længere sigt der ske det, at dele af hjernen henfalder og dør, fordi nogle forbindelser i barnets hjerne kan være røget.

Käte From viste slides med billeder af en hjerne, der på første scanning så ud som om den del af hjernen var velfungerende. En senere scanning af samme hjerne viste tydeligt, at der er opstået atrofi, der gør, at dele af hjernen, fx hjernebarken, svinder væk.  Derfor er det vigtigt løbende at følge op på barnets funktioner og evt lade børneneuropsykologer teste, om der er behov for et egentlig rehabiliteringstilbud til udvikle barnets specifikke vanskeligheder.

“Man kan måle de sene effekter i op til til to år efter skaden – og måske endda i længere tid,” sagde Käte From og viste et slide med følgende ordlyd:

  • Kritiske perioder = hjernen er særlig modtagelig for påvirkning udefra, når den er i udvikling
  • Hjerneskade påvirker resten af udviklingen
  • De fulde konsekvenser af en hjerneskade hos et barn ses først mange år senere
  • Skadesrelaterede og ikke skadesrelateredefaktorer spiller ind

“Hvis der ikke kommer input til de forskellige dele af hjernen, så risikerer man, at vigtige hjerneceller dør. Derfor er rehabilitering meget vigtig. For det gør, at man holder liv i hjernen og får fokuseret indsatsen ret præcist, så dele af hjernen ikke lægger sig til at dø. Og tiden kan forpasses, så det bliver meget vanskeligere at rehabilitere den del af hjernen. Det er en supervigtig pointe,” understregede Käte From.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *