Mange kommuner har ikke beredskab til at støtte børn med hjerneskade

Teamwork nødvendigt i sager om hjerneskade

Det har været en øjenåbner for mig at opdage, at flere kommuner slet ikke har et beredskab klar til at støtte – og koordinere hjælpen – til de yngre borgere, der får en hjerneskade. Og det endda selv om det er kommunens ansvar at støtte et barn, der slår hovedet på legepladsen eller i en ulykke og får en hjerneskade til følge.

Børnehjerneskadekoordinator Tine Malmros
Tine Malmros, Næstved kommunes koordinator på sager om børn med hjerneskade

”Jeg oplever, at sagsbehandlere og hjerneskadekoordinatorer fra andre kommuner ringer til mig, når de får en børnesag. De har ikke erfaring med den slags sager eller er i tvivl om, hvad der er det rette at gøre”, fortæller Tine Malmros fra Næstved.

Hun er børnehjerneskadekoordinator i Næstved Kommune. En af de få, der findes af den slags. Kun lidt flere end hver fjerde kommune har en medarbejder, der tituleres børnehjerneskadekoordinator, fremgår det af Socialstyrelsens hjemmeside. 
Tine Malmros er en af dem. Hun har haft det job i en række år og har stor viden om, hvordan børn med erhvervet hjerneskade får den hjælp, de har brug for, når barnet har været ude for en ulykke eller fået en sygdom, der har gjort skade i hjernen.

Mange fagfolk skal involveres

Men hun kan ikke gøre det alene, for en hjerneskade rammer typisk mange funktioner. Det kan ramme evnen til at tale. Det kan ændre syn, hørelse og ikke mindst de mentale evner som hukommelse, overblik og energi. Derfor er der typisk mange fagfolk involveret i at finde den bedste støtte – genoptræning og rehabilitering – til barnet og familien. Og genoptræningen skal ske så tidligt som muligt. Derfor skal kommunens fagfolk have et beredskab klar – eller i hvert fald vide, hvem der kan rehabilitere et barn med hjerneskade.

Næstveds hjerneskadeforumHjerneskadeforum i Næstved

Næstved Kommune etablerede for flere år siden et tværfagligt hjerneskadeforum af forskellige fagfolk internt i kommunen. Selv om kommunen ’kun’ rehabiliterer en halv snes børn med hjerneskade, så mødes de en gang om måneden, hvor de drøfter og følger op, så den enkelte får den rette støtte til at klare hverdagen i takt med at barnet udvikler sig – og måske får brug for nye værktøjer til at følge med i skolen.

”Jeg ville ikke vide, hvad skulle gøre uden mit hjerneskadeforum. Når der kommer en sag med et barn, så har vi et beredskab. Vi ved, hvad vi skal gøre, og alle i det forum ved noget om hjerneskade”, fastslår hun.

Kun få børn får hjerneskade

Jeg har som journalist beskæftiget mig med formidling på hjerneskadeområdet i adskillige år.

Da jeg skrev teksterne til hjernekassen.dk og børnehjernekassen.dk var det en hovedhjørnesten  for Videnscenter for Hjerneskade, der stod bag, at kommunerne udpegede koordinatorer på såvel voksen som børne- og ungeområdet.

De budskaber er faldet ud nu, hvor de to hjemmesider er integreret på Socialstyrelsens hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen anbefaler kommuner at koordinere

Til gengæld stiller Sundhedsstyrelsen krav til koordinering og samarbejde. Hele syv gange gentages det i styrelsens faglige visitationsretningslinjer for genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Jeg har trukket anbefalingerne ud, så du kan læse dem uden at pløje 53 sider igennem.

Der står blandt andet sådan i retningslinjerne:

Krav til koordinering og samarbejde: (side 33)

Indsatsen foregår i et koordineret, tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, audiologopæder m.fl. og med inddragelse af forældrene.

Kun få børn får hjerneskade, men de har et liv foran sig

Det er rystende for mig at opdage, at mange kommuner ikke følger Sundhedsstyrelsens råd om at sikre en tværfaglig koordinering af børnehjerneskadesager.

En koordinator er for mig at se afgørende i et godt kommunalt beredskab til børn og unge med hjerneskade. Der skal både tages hånd om barnets mulighed for at følge med i undervisningen. Måske skal hukommelse eller andre evner trænes op, og i skolen skal lærerne formentlig have støtte til at kunne undervise et barn, der har fået en hjerneskade. Alligevel har mange kommuner kun én koordinator, der både skal have indsigt i børns og voksnes rehabiliering

Voksne og børns rehabilitering er forskellige

Sagen er blot, at en hjerneskade hos en voksen og hos et barn kalder på vidt forskellig viden og helt forskellige faglige indsatser. Det er forskellige fagfolk, der skal tilrettelægge hhv børns og voksnes støtte og rehabilitering.
Barnet skal måske retur i skole. Barnets lærere skal sandsynligvis have sparring til at undervise det hjerneskaderamte barn. Barnet kan have brug for pauser og måske forskellige hjælpemidler til at afhjælpe hjerneskadens følger.

Modsat skal den voksne, ramt af hjerneskade, have en helt anden hjælp. Det kan være hjælp til at få familiens økonomi på fode, en mentor på arbejdspladsen eller hjælpe til at forvalte sin energi, så der både bliver kræfter til arbejde og familie. For bare at tage et par eksempler.

Læs også artiklen om ”Opsporing af unge med hjerneskade” 

Jeg har skrevet artiklen til Ergoterapeutforeningens hjemmeside. Den handler om, hvordan Ungeambulatoriet i Region Nordjylland har gjort en stor forskel for Vesthimmerland Kommunes hjerneskadekoordinators mulighed for overhovedet at opdage de børn og unge, der bor i kommunen og har en hjerneskade. Kendskab til dem er en forudsætning for, at hjerneskadekoordinatoren kan tilbyde træning og rehabilitering til de yngste hjerneskaderamte borgere i hendes kommune.

Siden kommunalreformen i 2007 har det været kommunernes ansvar at have et beredskab klar – ikke kun til at genoptræne og rehabilitere voksne, men også børn og unge med hjerneskade. Nogle kommuner tager det alvorligt. Næstved er en af dem.

Næstved viser vejen

Med lidt over 83.000 indbyggere har Næstved Kommune i øjeblikket 10 igangværende sager med børn, der har hjerneskade.
Som hjerneskadekoordinator bruger Tine Malmros en del tid på skole-hjem-møder med barnet, forældre, psykolog og lærerne på barnets skole for at sikre, at lærerne bliver klædt på til at møde – og undervise – barnet. På mødet fanger de som regel, hvis barnet har behov for andre tiltag, såsom træning eller behov for hjælpemidler. Kommunens ergoterapeuter udarbejder så en sanseprofil på barnet. Sanseprofilen er et redskab til at observere barnet i klassen og bruges blandt andet til at vurdere, om barnet har behov for hjælpemidler.

”Det er ret vigtigt, at hjerneskadekoordinatoren er med til de møder. Min faglighed går blandt andet ud på at sikre, at de rette mennesker i barnets miljø får den rette viden om hjerneskade. Men det at være hjerneskadekoordinator handler også om at have viden om sin egen kommune. Hvem har hvilke kompetencer”, siger Tine Malmros.

Andre kommuner halter

I en række andre kommuner, som jeg i den seneste tid har været i kontakt med, sidder der nyansatte hjerneskadekoordinatorer, som måske nok har ansvaret for at være tovholder på børnehjerneskadesager, men de er ikke klædt på til opgaven. De siger til mig, at de ikke har viden om, hvad de skal og kan gøre, endsige hvem der kan hjælpe med hvad.

Sagen er, at kommunerne har så få tilfælde af børn og unge med hjerneskade, at stort set ingen kommuner har den specialiserede faglighed, der skal til for at rehabilitere et skadet barn. Men kommunens hjerneskadekoordinator må som minimum vide, at der findes fagfolk, som kommunen kan trække på fra et specialiseret rehabiliteringscentre. De findes, blandt andet i Virum, på Amager, i Hammel og på Vejlefjord.

Det er fortvivlende at få indsigt i, hvor elendigt det står til med rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. Ingen myndigheder interesserer sig for at følge op og lave servicetjek på, hvordan rehabiliteringen af børns liv foregår. Læs om det i et af mine tidligere blogindlæg:

Når hjernen bliver skadet i starten

Det er trods alt cirka 1000 unge, der hvert år pådrager sig en hjerneskade. Hvem følger op, når et barn eller et ungt menneske bliver udskrevet med eller uden genoptræningsplan fra hospital? Hvem følger op og sikrer, at det hjerneskaderamte unge mennesker senere i livet får støtte til at klare en uddannelse?

Sikkerhedsnettet under hjerneskaderamte børn og unge halter!!

Læs artiklen om Malte, der blev ladt i stikken ved studiestart. Han har ikke fået den neurofaglige støtte, han har brug for til at gennemføre en uddannelse.

Der er efterhånden en del, der tyder på, at børn og unge med hjerneskade ikke får den støtte, de har krav på. Eller har du kendskab til kommuner, der gør det godt og har en god organisering, så skriv endelig til mig i kommentarsporet eller på min mail: elsemarie@hjernekommunikation.dk

One thought on “Mange kommuner har ikke beredskab til at støtte børn med hjerneskade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *