100 mio kr. brugt på unge med hjerneskade, kun 2 regioner fortsætter indsatsen

Selv om regionerne har fået op mod 100 millioner projektkroner til at opbygge højt specialiserede ungeambulatorier til at opspore og udrede unge med erhvervet hjerneskade, så er det kun Region Nordjylland, der viderefører ungeambulatoriet nu, hvor projektmidlerne er stoppet.

Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte evaluering af projekt ”Styrket indsats over for unge med erhvervet hjerneskade” viser ellers, at udredningsfunktionerne i de fem regioner har været en stor succes, set med de ramte og de pårørendes øjne. Som en af de pårørende siger i evalueringen: ”For første gang blev jeg set og hørt. Første gang et sted, der tager sig af netop dette, min datters udfordringer”.

Men kendsgerningen er, at alle regionerne bortset fra den nordjyske har valgt at lukke deres særlige udredningsfunktioner til unge med erhvervet hjerneskade.

”Det er så trist, når man nu har lavet et godt projekt, der viser at de unge mennesker har et stort udbytte ud af det. Det er da tossedumt, hvis man bare siger: Det var godt for de unge, der fik det tilbud, men vi har ikke lyst til at bruge vores erfaringer til de kommende unge, der får hjerneskade,” siger landsformand i Hjernesagen, Lise Beha Erichsen.

Godt 1000 unge får hjerneskade hvert år

Projektet viste netop, at omkring 1000 unge hvert år får en hjerneskade. Af dem har nogle hundrede behov for en specialiseret genoptræning og rehabilitering. Men det kræver netop en grundig udredning at finde ud af, hvilke af de 1000 unge der har behov for specialiseret genoptræning og rehabilitering.

Evalueringen påpeger, at det vil give god mening at have et særligt tilbud til den gruppe unge. ”Det kan med fordel placeres i tilknytning til og i tæt samarbejde med større udredningsenheder eller ambulatorier, så stordriftsfordele kan udnyttes og omkostninger holdes nede”, står der i rapporten.

Hovedstadsregionen siger foreløbig nej

I Region Hovedstaden har Regionsrådet to gange fået forelagt en ansøgning om at fortsætte udredningsfunktionen, men foreløbig har politikerne ikke bevilget penge til det.

”Vi har ikke fået endeligt nej, men heller ikke ja til at fortsætte,” siger ledende neuropsykolog på Rigshospital, Hysse Birgitte Forchhammer, der har været projektleder i Hovedstaden.

Sundhedsstyrelsens evalueringsrapport anbefaler ellers, at ”der skal arbejdes for et ensartet tilbud om udredning af unge med hjerneskade i de fem regioner”. I rapporten fremgår det netop, at mange unge med ”tidligere” hjerneskader giver udtryk for, at ”de har været igennem et frustrerende forløb, hvor de ikke føler, at de er blevet set og hørt af sundhedspersoner og kommunale instanser, men for første gang har mødt forståelse efter kontakten med udredningsfunktionen.”

Hvorfor vil politikere ikke forebygge?

Landsformand i Hjernesagen, Lise Beha Erichsen, er fortvivlet over, at politikerne ikke vil kigge 5-10-20 år længere ud i fremtiden og netop forebygge de nederlag, depressioner og andre følger, som unge – og alle mennesker – med erhvervet hjerneskade oplever, når de ikke får den rette genoptræning og rehabilitering.

”Vi går ikke op i, om de er unge eller ældre, men vi møder masser af mennesker, der ikke føler sig udredt ordentlig, og som ikke føler, at de har fået den rehabilitering og genoptræning, de har brug for, og som heller ikke føler, at de får den støtte, de har behov for”, fastslår Lise Beha Erichsen.

”Men det karakteristiske for unge er jo, at de har et langt liv foran sig. Jeg forstår slet ikke den politiske prioritering. Vi ved, at der hele tiden kommer nye unge mennesker med hjerneskade. De får brug for støtte og hjælp. Det vil gøre livet nemmere for dem efterfølgende – og måske på længere sigt – sparer samfundet penge”, siger Lise Beha Erichsen.

Hun mener dog ikke, at økonomien skal være argumentet for at skabe de rette tilbud til hjerneskaderamte.

”Regionerne må løfte den opgave. 100 mio. projektkroner er faktisk mange penge til en forholdsvis lille målgruppe. Når man bevilger det, så må man have haft nogle politiske intentioner om, at det her var et vigtigt indsatsområde, så bør der også ligge en politisk intention om, at indsatsen bør fortsætte. Om det så er den ene eller den anden kasse, der betaler, det må de finde ud af”, siger Lise Beha Erichsen.

Ungementorer fortsætter i Midtjylland

Selv om fire regioner har lukket deres ungeambulatorier og udredningsfunktioner, så fortsætter Region Midtjyllands ungementorordning med delt kommunal finansiering. I evalueringen bliver ungementorernes arbejde fremhævet, som en af de mere succesfulde og tværfaglige indsatser, der kom ud af projektmidlerne.

Alene i projektperioden har to ungementorer med base på Hammel Neurocenter støttet mere end 100 unge og deres netværk med at navigere i hverdagslivet efter hjerneskaden. De erfaringer bør der arbejdes videre med for at sikre, ”at erfaringerne fra ungementorer og Region Hovedstadens koordineringsfunktion kan udbredes og forankres”, som der står.

Rapporten påpeger i øvrigt, at erfaringerne med de to regioners tværfaglige arbejde også vil være relevant for det øvrige hjerneskadeområde og andre kroniske patientgrupper med omfattende genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.

Her kan du læse evalueringen af projekt Styrket indsats over for unge med erhvervet hjerneskade i sin fulde ordlyd.

One thought on “100 mio kr. brugt på unge med hjerneskade, kun 2 regioner fortsætter indsatsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *